Ventetid...

Jeg er virkelig ikke god til det der ventetid i det offentlige.
Fordi jeg endelig er blevet 18 år, er jeg kommet på kontanthjælp. I min kommune, når man er mellem 18 og 25 år, så skal man i noget de kalder for ungeafklaring. Hvor man får hjælp til diverse ting, jobansøgninger, osv. Det hedder sig at man skal møde op et bestemt sted, hvor alle de unge i kommunen er samlet.
MEN... Da jeg skulle møde op, første dag, gik det hele galt. Jeg kom aldrig afsted.
Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og hele min verden drejede rundt. Jeg havde en kæmpe klump i både hals og mave.
Jeg besluttede mig for at blive hjemme. Jeg har siden voldtægten, haft rigtig svært ved at overkomme små ting, små uventede og uforudsigelige ting. Overraskelser.
Min mor snakkede med dem på det der ungeafklaring, og jeg fik lov at blive hjemme den dag. Dagen efter, om tirsdagen - prøvede jeg igen. Denne gang, var min mor med for at støtte mig og sørge for at jeg kom afsted.
Jeg skulle op på noget der hed AOF, igen vidste jeg ikke hvad jeg skulle men jeg kom derop.
Og så gik klappen ned, jeg græd og jeg rystede og var helt ved siden af mig selv.
Min mor fik fat i en af dem fra AOF, der vidste hvad jeg skulle lave. Hun kom ud til mig, og fortalte mig hvad det hele gik ud på. Det var en test i Dansk, intet problem jo. Nu var problemet bare at, jeg skulle sidde sammen med en masse andre unge, jeg ikke kendte.
Den søde dame fra AOF, sagde at vi bare fandt et andet sted hvor jeg kunne sidde i fred og ro. Jeg fik gennemført hele prøven.

Bagefter tog vi hjem, og jeg var stadig meget ved siden af mig selv. Hvad skulle der ske nu?
Jeg fik lov til at blive hjemme indtil onsdagen efter, hvor jeg skulle til møde med min jobkonsulent, sammen med min mor.

Til mødet blev vi enige om at min jobkonsulent ville finde ud af, hvad jeg kunne få af hjælp og støtte. Dagen efter skulle jeg så til møde med min uddannelsevejleder, som jeg kender meget godt, fordi jeg efterhånden har været til møder med hende en del gange, fordi jeg er stoppet skoleforløb mange gange.
Mødet med min jobkonsulent og min uddannelsesvejleder, gik rigtig godt.
Vi blev enige om at, jeg ville blive "fredet" i 90 dage, og i de 90 dage skulle jeg koncentrere mig om at få fat i min læge og få en kontakt til en psykiater. Udover det, fik jeg også lov til at komme i praktik på en rideskole eller en stald. Jeg har derfor fået lov til at arbejde 4-5 timer om dagen, 2-3 dage om ugen.

Hele ugen har jeg så forgæves forsøgt at få fat i min læge. Idag kom min mor så endelig langt om længe i gennem til min læge. Selvfølgelig, havde min læge først tid til at snakke med mig, om en måned! En hel måned..
Godt at jeg ikke er ved at falde død om, eller er ved at tage livet af mig selv fordi jeg har det så skidt med mig selv!
Så nu går 30 af de 90 dage, på at vente. Det er bare fedt!
Det var ikke lige den fedeste start på dagen, men nu vil jeg gå mig en lang tur med Tinke og få tankerne et andet sted hen.

Nu vil jeg faktisk også godt snart have overstået min teoriprøve, og køreprøve. Borgerservice må godt få fingeren ud, og godkende det førstehjælpsbevis. Min lille fine, nye bil står jo bare derude og kigger på mig og råber til mig at den vil ud og køre.
Jeg glæder mig godt nok til at få det flotte kørekort!
Mon jeg ikke også burde bruge et par timer på at øve noget teori idag. :)

Vi skrives ved alle sammen.

xoxo Sara.