En kæmpe sejr!!!

Igår var jeg på Køreteknisk anlæg i Næstved - noget jeg virkelig ikke har set frem til.
Efter en episode forrige vinter, har jeg været rædselslagen hver gang jeg har været ude at køre bil i sne vejr! Også bare når jeg har siddet ved siden af.
Hver gang bilen skrider en smule ud på vejen, bliver jeg helt spændt i hele kroppen og er meget tæt på at gå i panik, derfor var glatbanen ikke lige det fedeste ved at skulle tage kørekort. Men man må op på hesten!
Jeg havde igennem min kørelærer fået lov at tage min far med, og have ham ved siden af mig i bilen, HVIS jeg nu skulle få et panikanfald.
Det gav mig lidt ro inden i.

Men... Natten til igår, sov jeg næsten ikke. Det gjorde det ikke bedre at jeg havde feber, men jeg kunne simpelhent ikke holde tanken om alle de fremmede ting, fremmede mennesker og et fremmede sted ud inde i mit hoved.
Da jeg stod på igår morges var jeg helt ved siden af mig selv, og virkelig på renden til et sammenbrud konstant. Hvis jeg kunne, havde jeg aller mest lyst til at kravle ned under dynen igen og bare forsvinde ind i en anden verden hvor jeg ikke skulle på glatbane.

Jeg havde aftalt med min mor at, hun kom og hentede mig og kørte mig op på køreskolen hvor jeg skulle mødes med de andre. Jeg nåede at græde derhjemme, over alle de fremmede ting der skulle ske idag. Og da jeg forlod min mor på pakeringspladsen bag køreskolen, begyndte mit hjerte at galoperer derud af, min krop rystede alle steder og det føltes som om min mave vendte sig 100 gange.
En klump i halsen pressede på, og gjorde det vanskeligt for mig at trække vejret.
Nu skulle jeg så sætte mig ind i propfyldt bil med 4 mennesker jeg på ingen måde kender, ikke lige det fedeste når et panik-angst-anfald er på vej.

Da vi ankom på Køreteknisk holdte min far der som aftalt, og vi skulle så vente lidt før vi gik igang. Det var her min verden ramlede.
Jeg gik ud til min far, og ligeså snart jeg så ham i øjnene væltede det hele. Jeg kunne ikke længere spille "den seje" Sara mere.
Det var tæt på at jeg var kørt med min far igen, da kørelæren (det er ikke den kørelærer jeg normalt har) kom ud for at sige vi gik igang.
Jeg fik overtalt mig selv og min indre lille djævel til at tage sig sammen,  og gik med ind. En kæmpe sejr i sig selv!

Det gik pisse godt, og jeg klarede det. På et tidspunkt, ved en af øvelserne var jeg godt nok ved at gå i panik og begynde at græde igen. Men min fantastisk far fik heldigvis talt mig ned på jorden igen.

Jeg sidder nu med en kæmpe sejrsfølelse, og jeg er en smule stolt af mig selv!
Nu er jeg skridtet tættere på at stå med kørekortet i hånden - på næste fredag skal jeg til køreprøve, og hvis jeg består så bliver hele sjælland kørt rundt for at besøge alle dem jeg ikke har set i hundrede år fordi jeg har været "fanget" derhjemme. Glæd jer! ;0)

Ps. Imorgen skal jeg til møde på Roskilde Tekniske Skole om at starte på grundforløbet til januar! Jeg ved at det også bliver en kæmpe udfordring, med hensyn til min angst, jeg ved at jeg vil gå i panik og jeg ved at det vil være et helvede for mig, men jeg skal nok klare det!

På toppen igen....

JEG HAR SÅ DÅRLIG SAMVITTIGHED!!!

Det er godt nok lang tid siden jeg har haft tid til at skrive og få styr på min blog, det må I virkelig undskylde.
Men nu er det hele overstået, og jeg er helt på toppen igen - så nu kan jeg godt fortælle det; Jeg var sgu blevet gravid, og jeg er åbenbart en af de få fra min familie der lider af svær "morgen"kvalme når jeg bliver gravid, skønt, skønt, skønt.
Christian og jeg tog beslutningen om at, barnet/fosteret skulle fjernes, men det er ikke "bare lige" når man hedder Sara.
Så nu, endelig, efter 3 uger uden rigtig at kunne holde mad eller væske i mig, var jeg på sygehuset igår og få foretaget en kirugisk abort. Og hvordan har jeg det så med beslutningen?
Altså... Jeg savner jo at, vide at jeg er noget for nogen, og det kunne denne lille baby have vist mig at jeg var. Jeg føler at, jeg har mistet alle de mennesker jeg holdt af og som jeg følte at "jeg var noget for", så da jeg havde taget en graviditetest for lidt over 3 uger siden, stod jeg pludselig og strålede af glæde på toilettet!
Beslutningen var hård, men det er den absolut rigtige beslutning. Hvorfor skulle jeg, med mit kaostiske liv sætte et barn i verden som 100% ville blive påvirket af min situation? Nej, det kan jeg ikke.

Og i mellem tiden, har jeg virkelig fundet min drømmeuddannelse som jeg forhåbentlig starter på til januar! Wihiiii. Jeg skal være skilteteknikker!

Og inden ret længe, har jeg en anden glædelig nyhed - men det er stadig lidt hemmeligt! Så glæd jer! ;)
På tirsdag skal jeg på glatbane, og næste fredag d. 28. december skal jeg til køreprøve! Uha hvor er jeg spændt, og hvor håber jeg bare ikke at det lige bliver snestorm igen den dag! :)

Udover det så har jeg nu tabt 16 kg, siden mandag d. 3. september. Desværre mangler jeg stadig at smide en del kg. inden jeg er helt som jeg vil være - så nu har jeg lige købt 10 ekstra ugers abonemment på Madlog.dk! Det skal i virkelig prøve hvis i skal tabe jer, genialt, genialt, genialt!

Jul, jul, jul!!

Når kalenderen siger den 22. december 2012, er det præcis 3 år siden jeg blev udsat for mit livs værste mareridt. Nemlig voldtægten, der ændrede hele mit liv.

Her de sidste dage, har jeg gået og tænkt på hvordan mine julemåneder har været de sidste 3 år. Og forfærdeligt nok, så kan jeg INTET huske fra julen de sidste 3 år.
Jeg tror, jeg har lukket mig inde i mig selv fordi, julen altid mindede mig om at det var på denne tid at mit liv blev forandret. MEN! I år er jeg i super julestemning og jeg glæder mig HELT vildt til juleaften, og alle de hyggelige timer jeg skal bruge sammen med min fantastiske familie.
Jeg har også fået pyntet op til jul herhjemme i vores dejlige lille lejlighed, og at vågne op den 2. december til en snefyldt gårdsplads det gav lige julehumøret endnu et spark op af listen.

Min kæreste er dog ikke særlig glad for julen, eller jeg tror ikke han ikke kan lide den. Jeg tror bare, han synes der er for meget julepynt og julefis rundt omkring i landet så han gerne vil være i fred når han kommer hjem. Men han slipper altså ikke, men jeg har måtte holde lidt igen med juleoppyntningen. En juledekoration, måtte jeg dog lave på trods af at han var lidt imod den. *Smiler*
Udover det har jeg også fået en troldegren af min svigermor, som jeg har ønsket mig altid. Så den er også blev hængt op og fyldt med hjemmelavede julekugler og diverse julepynt.

Udover jul og julestemning, så var jeg jo til teoriprøve i Køge den 26/11, og jeg bestod med 1 fejl.
Nu mangler jeg kun køreprøven, og der er desværre meget lang ventetid. Så det bliver først den 28. december!

Nå men jeg har jo også skrevet at jeg skulle starte til psykiater efter at kommunen stoppede min mulighed for at gå igang med en uddannelse, før jeg havde fået styr på mig selv.
Jeg var i fredags ved lægen for at få en henvisning til en psykiater, men min læge mener at, jeg skal arbejde med min angst i stedet for min PTSD. Så nu må vi prøve det, selvom jeg synes jeg har arbejdet med den flere gange uden overhovedet at få noget ud af det.