Her de sidste dage, har jeg gået og tænkt på hvordan mine julemåneder har været de sidste 3 år. Og forfærdeligt nok, så kan jeg INTET huske fra julen de sidste 3 år.
Jeg tror, jeg har lukket mig inde i mig selv fordi, julen altid mindede mig om at det var på denne tid at mit liv blev forandret. MEN! I år er jeg i super julestemning og jeg glæder mig HELT vildt til juleaften, og alle de hyggelige timer jeg skal bruge sammen med min fantastiske familie.
Jeg har også fået pyntet op til jul herhjemme i vores dejlige lille lejlighed, og at vågne op den 2. december til en snefyldt gårdsplads det gav lige julehumøret endnu et spark op af listen.
Min kæreste er dog ikke særlig glad for julen, eller jeg tror ikke han ikke kan lide den. Jeg tror bare, han synes der er for meget julepynt og julefis rundt omkring i landet så han gerne vil være i fred når han kommer hjem. Men han slipper altså ikke, men jeg har måtte holde lidt igen med juleoppyntningen. En juledekoration, måtte jeg dog lave på trods af at han var lidt imod den. *Smiler*
Udover det har jeg også fået en troldegren af min svigermor, som jeg har ønsket mig altid. Så den er også blev hængt op og fyldt med hjemmelavede julekugler og diverse julepynt.
Udover jul og julestemning, så var jeg jo til teoriprøve i Køge den 26/11, og jeg bestod med 1 fejl.
Nu mangler jeg kun køreprøven, og der er desværre meget lang ventetid. Så det bliver først den 28. december!
Nå men jeg har jo også skrevet at jeg skulle starte til psykiater efter at kommunen stoppede min mulighed for at gå igang med en uddannelse, før jeg havde fået styr på mig selv.
Jeg var i fredags ved lægen for at få en henvisning til en psykiater, men min læge mener at, jeg skal arbejde med min angst i stedet for min PTSD. Så nu må vi prøve det, selvom jeg synes jeg har arbejdet med den flere gange uden overhovedet at få noget ud af det.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar